”Dagenes gang”
Vi kører en
typisk hyggeklub, hvor l’hombrespillet er i højsædet, men hvor der er
plads til vittigheder, og snak om rejse oplevelser, børn og børnebørn o.
s. v. - dog ikke strikkeopskrifter - endnu! Til den moderne hygge også 1.
og 3. mandag i måneden, hvor de madglade mødes kl. 11:30 og dækker bord
og gør klar til frokost kl. 12:00, hvor de spiser den medbragte madpakke.
Det sker på fødselsdage, andre festdage eller af bare
glæde, at der er et medlem, der giver en flaske snaps (helst O. P.
Anderson). Den anden mandag i februar, april, maj, juli, august, oktober
og december holder vi Restaurationsdag, hvilket betyder, at der købes
varm mad - fremstillet mindst efter Frk. Jensens kogebog - eller endnu bedre
og som det indtil videre har været i 2012 fra et af byens førende ”Mad ud
af huset” etablissementer. 13. august fik vi kold cremet porresuppe med
purløg og bacontern, derefter stegt kylling i hvidvinssauce - og som
dessert, rørt is med frugt. Hvidvin og rødvin ad libitum - pris kr. 150,-
pr. deltager. I maj har vi fast menu ”Hvid asparges” hvor vi selv koger
hvide asparges, køber laks og skinke og selv rører mayonnaise.
Medlemmer: Ingen
aldersbegrænsning (op eller ned) ægtepar har vi også, samt mange enlige
Opførsel af alle: Efter Emma Gad - "Takt og Tone",
Æresmedlemmer bliver der også plads til, Erik Jensen har siden 1992 været
formand indtil 2011. Han blev på sommerudflugt 2011 udnævnt til
æresmedlem
Specialister: Vi har en fin nole' spiller - der gerne lærer fra
sig - vi har også en turne’spiller - han lærer
også gerne sine medspillere hvordan man får øje på turne’erne
Medlemmer gør delvis rent, den
større rengøring betales der for af klubberne i "Hannesborg"
Kontingent kr. 300 om året-
|